Jeg er helt vild med det her foto fra dr.dk af Basim og en fan, efter at han blev stemt ud.
Det udtrykker nemlig så klart, hvad X factor gør ved de af os, der har udviklet et blødt hjerte for showet og i særdeleshed for nogen af deltagerne: Det får os til at føle en hel masse. Det er stort. Rigtig stort. Også hjemme foran tv´et skyder jeg på. Særligt mens der stadig var spændingen omkring flere deltagere (og masser af dommerkritik og -uenighed), og det ikke kun handlede om, hvem der reelt set sang bedst, men også var et spørgsmål om indlevelse, personligheder, tilfældigheder i forhold til sangvalg og den rejse, de hver især var på. Efter feltet snævrede meget ind, har det ikke længere været et spørgsmål om talent, for det har hørbart været tilstede.
Det er stort at følge nogle mennesker gennemføre så intenst og krævende et forløb, som det helt givet må være for amatører uge efter uge at skulle indøve nye sange, performe live for 2. mill. seere, granskes i medierne, nå at sætte turbo på drømmene og samtidig modtage en klokkeren dom af både dommere og seere upfront i prime time.
Det er stort at være vidne til så forskellige mennesker udvikle sig på skærmen og leve sig ind i deres rejse og ane deres følelser. Og føle med dem. Uden at det vel at mærke bliver følelsesporno. Vi aner dem bare, deltagernes følelser, for de er bemærkelsesværdigt afdæmpede. De ekspliciteres ikke. Så hvis vi mærker en hel masse, må det ske i os selv.
Det er stort at opleve den ros, deltagerne får af dommerne. Særligt rosen gør noget følelsesmæssigt. Kritikken er på en eller anden måde mindre vigtig. Den er sværere at leve sig ind i. Men rosen påvirker. Og her er måske en af grundene til, at vi elsker X factor. Det er stort at opleve og være vidne til at andre mennesker få ros. Dommerne har også været gode til at rose individuelt og meget forskelligt, så det kan mærkes, og så vi tror på det, selv når vi er uenige med dem.
Måske roser vi bare hinanden og os selv alt, alt for sjældent. Selv når det er berettiget. På den oprigtige måde. Og hvis X factor kan minde os om dét, så er det for alvor stort.
